Aviator på Aalborg lufthavn Nord

 

Af personer ses Mogens Buch Petersen, Kaj V Petersen, Svend Westergård, Ole Mahler, Torben Kaj Nielsen (den ene tvilling), Knud Erik Sørensen (Store Knud)

Han var værkfører på Værftet og behandlede os unge som læredrenge. Hvis han ikke var tilfreds med den måde vi behandlede materiellet på, stak han os en lussing.

Snuble Carl (Niels Jørgen Christensen, lillebror til Pollerik) fortalte mig for ikke så længe siden, at han var kommet tidligt ud på pladsen og var igang med at chekke materiellet. Lincoln (var var ombygget til spil) manglede benzin, så Snuble Carl Kørte den op mod hovedvejen mod benzintanken, der lå på den anden side. En politibil passerede mens han ventede og som Snuble Carl sagde: ”Det var godt at de ikke kiggede efter mig, for Lincoln havde ingen nummerplade og jeg var for ung til kørekort!”

Hannibal, der var en strippet Ford A og som var wirehenter, var ikke helt pålidelig. Den havde ingen gearstang, men gearpedal. En dag stod den efter udhentning af wiren tæt på svæveflyet, der skulle starte, og med motoren kørende. Pludselig sprang Hannibal i gear og begyndte at køre hen mod svæveflyet af sig selv. Snuble Carl var hurtig, sprang hen og greb fat i rattet med den ene hånd for at dreje Hannibal væk fra flyet. Det lykkedes, men uheldigvis blev Niels Jørgen trukket med og faldt så uheldigt, at Hannibals baghjul kørte over Niels Jørgens knæ.

Det gav Niels Jørgen en skade, som medførte en livsvarig halten. Og med den barske humor, der var almindelig, blev han omgående døbt Snuble Carl.

Lincold’en havde i 1951 været bilen der trak transportvognen med Babyen til DM på Vandel. I vinterens løb var den blevet ombygget til spil. Bortset fra føresædet var alt pillet ud af den indvendig.

På højre forskærm var monteret et wirestyr og på højre baghjul var monteret en tromle med ca 800 meter stålwire. Når højre baghjul var klodset op og forbindelsen til venstre baghjul var afbrudt, var “ombygningen klar til at være spil.

Der var et soltag, der kunne skubbes tilbage, og når motoren var sat i gear kunne spilføreren stå op gennem soltaget og styre hastigheden med håndgassen, der sad bag rattet.

Militæret var kun lige begyndt at komme igang på Aalborg Flyveplads og klubhuset lå lige ved siden af Administrtionsbygningen, hvorfra den daglige forbindelse til København blev styret. Men året efter i 1953 blev Aviator sammen med den private motorflyveklub flyttet ned til Syd, hvor der var plads i den ene ende af en barakbygning, der under krigens havde været tyskernes nødlazarat.”