Video 6
Aviator havde solgt SG 38, 2G og det gamle spil til en klub i Norge. Flyvevåbnet fløj materiellet til den norske klub, der var en Norsk flyvevåbenklub.
Spatzen var købt som “robau”, d.v.s. at den kom til landet uden beklædning. Men det klarede en virksomhed i Viborg, vi var et hold der var i Viborg og bese den i løbet af vinteren.
I marts var den kommet til Aalborg, hvor den skulle indflyves med repræsentanter fra Luftfartsdirektoratet (lette at kende, de bar bløde hatte) og Kaj V Petersen (formand for Aviator på den tid) var udvalgt til at være testpilot. Det ses at Kaj får faldskærm på, noget vi ikke var vandt til i glidere og Grunau Babyer.
Klubben havde også bestilt en Bergfalke II med vingerne i negativ pilform. Den ankom i november (d.v.s. sige at der var ingen tosædet skoling hele sommeren) og hvem der stod for testflyvningen husker jeg ikke. Men to mand ombord og vinke til spillet. Wiren strammedes og Bergfalken begyndte at køre langsomt hen af græsset!!! Den er for tung hen og skub! 4-5 mand styrtede hen og skubbede på vingebagkanterne i hver side, men det hjalp ikke!
Havde vi købt et fly, der var så tungt at vores spil ikke kunne trække det op i en start?
Wirehenteren (den grå Ferguson) kom i fuld fart fra spillet og kunne fortælle, at spilføreren var kommet til at sætte spillet i et forkert gear!
Derefter var der ingen problemer med testflyvningen og alle nåede vist at få en start inden mørket sænkede sig. Jeg husker ikke at vi brugte faldskærme i Bergfalken.
På vinterens generalforsamling kom det frem, at Mogens Buch Petersen og nogle stykker mere ønskede at tage Bergfalken i VM i Frankrig i sommeren 1955! Stor ballade blandt vi unge der var igang med skoling. Det endte med at vi krævede at Bergfalken skulle havariforsikres, hvis den blev taget med til VM. Det havde VM holdet ikke penge til, så der var skoling hele sommeren, bortset fra DM på Vandel.