Ole Utoft fortæller

 

 

Jeg er født 14.8.36. S-Certifikat nr. 1460 af 5.aug. 1969. VHF-telefonistbevis nr.1545 af 28.april 1970. Førsteinstruktør nr. 598 af 24.aug.1978.

Fløj under AVIATOR fra 28.4.68 til 10.7.75. Og under Århus Svæveflyveklub fra 28.7.75 til 22.9.79. Derefter købte jeg en sejlbåd, for at lære mine børn lidt om sejlads, som var min ungdoms store interesse. Nåede en del strækflyvning.

Sølvdiplom nr.533 den 1.5.71. Borup til Neumünster, 310 km, den 15.4.74. 300 km trekant Kirstinesminde-Borup-Breining Kro den 4.9.76.

Jeg var rigtig glad for svæveflyvningen og fortæller ofte mine sejlervenner om min oplevelser.

Vi sejler kapsejlads her fra Hjarbæk 10 km NV for Viborg. Fjordsejlads med mange vindspring. Vennerne henviser til min flyvning, når de spørger: du må da vide hvilken vej vinden vil dreje under den sky der.

Har vist været for god til at smide væk. Har ingen af klubbens blade. Vær opmærksom på bogen OY-BYX ET SVÆVEFLYS HISTORIE skrevet af Carl Ulrich og udgivet i 1980. Den er der rigtig meget AVIATOR historie i.

Og så fandt jeg en ti siders duplikeret beretning, som jeg har fået af en ældre arbejdskammerat i Århus for ca. 25 år siden, husker ikke hans navn.

HISTORIEN OM OY-2 "VESTENVIND" Skrevet af en Gunnar Christiansen.

Beretningen handler om skræntflyvning i årene 1935-38 på Jyllands vestkyst. De byggede og fløj for en klub i Silkeborg, men et par folk fra Ålborg er også nævnt. Adskillige rekorder blev sat. der er også tryk af nogle avisartikler med fotos.

Ole Mahler var min gode ven. Han gav ofte et lift fra Århus til Borup.

Nu lander jeg denne lille historie.