Morten Voss (kaldet Morten Mede) fra Havdrup og ØSF beretter (via sammenklip af modtagne mails) med mange svinkeærinder om den røde K-6cr’s ankomst til Borup.
Det billede du, under din piberygende skulken fra dine huslige pligter, formodes at dvæle ved, har intet med den røde Ka-6 CR at gøre.
Det er antagelig billedet, hvor man ser Morten Voss, Alf Olsen, Poul Smed, Poul Mælkemand og Finn Dokkedal omkring klubbens røde Ford Pilot.
Men omtalte billede er taget af en professionel pressefotograf på flyvepladsen "Dahlemer Binz" til et interview til avisen "Kölnisher Rundshau" med "Die Dänishe Kanonenfliegern mit Das Feuerwehrswagen" i forbindelse med vor deltagelse i "Dahlemer Segelflug Wettbewerb" hvortil Havdrups bestyrelse velvilligt havde udlånt klubbens nye K-8, OY-VUX og eneste indregistrerede automobil.
Det var iøvrigt under en hjemhentning fra en udelanding i den konkurrence at Poul Mælkemand, mens vi stod og glanede ind gennem en enorm smedejernsgitterport i indkørslen til et æventyrligt slot, udtalte de bevingede ord "Hvad hjælper det så alt sammen, hvis man ikke kan skide",
Og Poul Smed foretog en ikke planlagt rekognosceringsflyvning ind over Østtyskland.
"Den røde Ka-6 CR, har registreringen OY-VYX og blev købt af en gruppe bestående af: Poul G. Jørgensen, Evar Jensen (Post), Finn Dokkedal og mig.
Arnborgs indvielse står knivskarpt i min hukommelse, da den er forbundet med mit livs mest intense forskrækkelse. Det skete i de dage, at Poul Smed og jeg var på vej mod Arnborg fra Frankrig, hvor vi sammen havde haft en uforglemmelig svæveflyveferie på flyvepladsen ved Moulins i Midtfrankrig, for at deltage i svæveflyvecenterets indvielse.
Vi trillede fredsommeligt nordpå i adstadigt tempo med den spritnye røde Ka-6 CR på sin åbne Schleicher transportvogn, egenhændigt skabt ved Pouls intellekt og solide næver (og vores andres beskedne håndlangeri) på krogen efter Amazonen, med Poul som fartøjschef og mig mageligt henslængt i højre forsæde. Alt i fuld harmoni med tidens ypperste teknologi. Foran, i passende afstand, kørte en kæmpestor lastbil med en enorm cylinderformet beholder på ladet.
Pludselig blev jeg brutalt revet ud af min tilstand af total harmoni med den nære teknologi og det omgivende fortryllende landskab i glidende forandring ved Volvo'ens trygge motorsummende fremdrift. EN ALT FOR LILLE MOTORVEJSBRO dukkede pludselig og uventet frem forude. Ingen tid at spilde. Jeg greb resolut fat i instrumentbrættet med begge hænder, kneb øjnene tæt sammen og gjorde mit yderste for at ligne en skildpadde, medens jeg ventede på det enorme brag, når al lyksagligheden om få sekunder ville være smadret af den enorme beholder.
Da jeg åbnede øjnene igen var broen væk. Poul så fuldstændig normal ud og den kæmpestore lastbil fortsatte uanfægtet gennem landskabet. Jeg genoptog min afslappede attitude og vor færd fortsatte mod Arnborgåbningen som om intet var hændt.
Flyvepladsen ved Borup har jeg besøgt en enkelt gang, ganske uden forudgående planlægning.
Totter havde tre fire flyslæbstarter fra Arnborg i den røde Ka-6 uden at få bid og sagde: "Nu gider jeg ikke det her mer'". Luften var stillestående, ubehagelig fugtigvarm - stikkende sol gennem let sløret atmosfære. Jeg, lettere Arnborgkullerbefængt: "Jeg napper lige et højt slæb for at blive afkølet".
Da jeg kom i højden, blev det tydeligt, at noget var ved at ske sydvestpå og forbløffende hurtigt udviklede det sig voldsomt tættere og tættere på min position, som var en del højere end skybasen. Opvinden indhentede mig, en enkelt fuldkreds og så kurs mod nord, hvor alt så fredeligt og roligt ud. Efter nogen tid på denne kurs, hvor jeg vist forestillede mig, at jeg nu var under skybasen, drejede jeg igen 180 grader og måtte måbende konstatere, at jeg stadig var over skybasen og at det store bæst stadig var meget tæt på. Medens jeg funderede over hvad en klog nu ville gøre, fik jeg den tanke, at det nok var her "Indianeren" ("Janer") ville styre lige ind i suppedasen, stige til nær ambolten, gå ud gennem bagside, lande på Arnborg som om intet var hændt og underholde med en saftig beretning om begivenheden ved aftenens pølsebål.
Her var det så et kraftigt lysglimt fra et tilsyneladende vandret lyn foran mig med et næsten samtidigt øresønderrivende brag bragte mig væk fra ethvert tilløb til heltemodig optræden. Resolut stak jeg halen mellem benene snurrede 180 grader til venstre og havde således igen kurs mod nord og udsigt til et fredsommeligt jysk sommerlandskab.
Det var i denne konfiguration jeg fik øje på den grønne Ka-6 langt under mig, men på samme kurs. Arne var åbenbart startet i "Grønært", da det gik op for ham, hvordan vejrsituationen havde udviklet sig. Jeg fik efterhånden tilstrækkeligt ro på til igen at tænke strategisk og fandt ud af, at jeg i passende afstand foran fronten havde opvind til at holde højden og fortsatte derfor nordpå med lav fart og ind i mellem en doven fuldkreds. Nu kunne jeg igen se Grønært, denne gang meget tæt på jorden og nedbørstæppet meget tæt på. Jeg holdt øje med Grønært til han lå helt stille på jorden.
Arne bekræftede sidenhen, at det pludseligt blev meget vådt og larmende i Grønært.
Men for mig gik det jo helt fint op gennem Jylland. Alting får jo en ende og jeg måtte nødvendigvis finde på en til denne bedrift. Da var det så heldigt, at jeg kom til at tænke på Aviators nye plads ved Borup.
Så snart jeg havde lokaliseret hakket i Limfjorden, indledte jeg et laaangt slutglid mod pladsen. Da jeg nåede frem, kunne jeg under en enkelt fuldkreds se, at man var i fuld gang med at stoppe alt ind i hangaren.
Jeg landede lige foran hangaren. Uden at spørge mig om noget som helst greb et par mænner fat i halen, en i næsen og nogle stykker i vingerne og skubbede mig baglæns indenfor, portene blev brutalt rumlet på plads og alle Helvedets trommestikker gik i gang med at bearbejde hangartaget.
Hvis opførelsen af hangaren var en del af Jørgen Møllgårds byggeprojekter, er du nok så venlig at takke ham fra mig for at den stod færdig til at modtage mig.
Med højagtelse
Morten Voss
Ps: hangaren var et fælles projekt mellem Jørgen Mølbak og Jørgen Møllgård og jeg skal hilse fra Møllgård.