Aalborg svæveflyveklubs værkstedsfaciliteter
Rådighed over værksted til vedligeholdelse til flyene har altid været vigtigt i en svæveflyveklub. Ja helt grundlæggende dengang man hjemmebyggede flyene.
I tiden på flyvestationen havde man primært til huse i hangar 67, hvor der var et rimeligt stort
lokale i hangarens bagbygning. Her foregik vedligeholdelsen uden de store problemer og man havde den
luksus, at man kunne trække på udenomspladsen i selve hangaren. Den gamle Schleichervogn er også
bygget her.
Her holdt redningshelikopteren også til i disse år.
Det gik forholdsvis problemfrit. Dog havde vi lige en enkelt klage fra helikopterfolkene. Polyt III havde fået nyt ”tøj” og skulle males. Det foregik ude i selve hangaren – og den skulle altså være rød. Niels Seistrup klarede sagerne og polytten blev fint malet. Dagen efter kom der forespørgsel om, hvordan det kunne være, at helikopteren havde fået små røde ”udslet” på hele kroppen. Hvilken undskyldning Sej diskede op med, ved jeg ikke.
Da vi flyttede til EK-VH i sommeren 1971, gik vi hurtigt i gang med vort hangarbyggeri for penge, som Aars kommune havde reserveret til formålet. Derved fik vi den velkendte store hangar, som der blev bygget på gennem sommeren. Den fik lagt tag om vinteren og gjort færdig med porte etc. Den følgende sommer.
Mens byggeriet stod på, havde vi materiellet (K7 (nyanskaffet), 2 stk K8, K6 og polytten) nedspændt i et militærtelt, vi havde lånt. Libellen stod vist i vognen.
Vintervedligeholdelsen var stadig forlagt til FSN AALB.
Efterfølgende vintre blev der opbygget et interimistisk telt i hangaren opvarmet med varmelamper. Her kunne der så arbejdes, men det var ikke særligt ideelt og forbundet med meget besvær.
Tanken om et mere permanent værkstedbyggeri opstod da også hurtigt. Det kunne fint bygges op ad siden på hangaren. Her var sydsiden oplagt, dels på grund af lysforholdene, dels af hensyn til at respektere en byggelinje i forhold til fredskov på nordsiden.
Vi havde en arkitekt i klubben, Christian Lomborg, som så det som en naturlig del af hans arbejde i klubben at konstruere værkstedet. Det blev så det værksted, som vi kender så godt. Længden blev begrænset af, at der i det SØ hjørne af hangaren stod en skurvogn som lufthavnskontor med telefon, lys m.m.
Nu er det altså kommunens hangar, så det er ikke sådan lige at smække et værksted op på siden af
deres hangar! Vi skulle selvfølgelig have en byggetilladelse, men kommunen skulle også betale!
Intet var budgetsat og vi stod bare på hovedet ud i det! Vi ville gerne i gang med byggeriet hurtigst
muligt – utålmodigheden var stor lige som behovet for værkstedet.
Resultatet blev, at de ville gerne have, at vi kom til et økonomiudvalgsmøde for at få en snak om det.
Det faldt i mit lod at være den, der skulle af sted til dette vigtige møde. Vi havde absolut intet løsningsforslag til financeringen af byggeriet. Jeg funderede som en gal på vejen til Aars – og pludselig slog en ide ned. Hvis vi nu bygger dette værksted – anslået pris kr. 40.000,- kr, og så undlod at betale hangarleje i en periode på 4 eller 5 år – jeg husker det ikke nøjagtigt – så var det kun en mindre lejeindtægt kommunen manglede rent budgetmæssigt! Noget af en satsning må man sige.
Jeg fik jo gennemgået vort projekt og vore ønsker. De spurgte ind til medlemssammensætning og andet. Det skulle de jo så have på anlægsbudgettet for næste år – det var det tidligste det kommunale system kunne håndtere dette på. Så fremtryller jeg lige min skøre ide til at betale for byggeriet. Det fik da lige skråen til at vende nogle omgange i det vigtige udvalg. De hviskede lidt sammen og bad mig gå lidt uden for lokalet. Efter en stund blev jeg atter kaldt ind. De udbad sig lidt flere detaljer og kunne så meddele mig og dermed klubben, at mit forslag var godtaget!!!!!!
Det må så have været i foråret 1976 (eller der omkring) gik vi så i gang med udgravning af soklen og
bunden. En masse LECA blev hældt ud og selve gulvfladen kunne støbes.
Derefter blev der muret i stor stil og snart kom der også spær op og dermed tag. Værkstedet var delt i 2
dele – et flyværksted og et ret lille spilværksted med indbygget løbekran i loftet!
Det hele skulle bygges med så få omkostninger som muligt, så genbrugsmaterialer var velkomne. Det
blev så til nogle meget store termoruder, som var blevet udskiftet i sparekassen i Nibe, der resulterede
i den noget ukonventionelle vindueskonstruktion – men de var gratis. Det samme gjaldt de små vinduer i
meget fine og dyre metalrammer – de kom samme sted fra. Karmen og døren ind til hangaren var en
brandsikret udgave fra sygehuset i Aalborg. Det hele blev gjort færdigt og en varmluft fyr installeret.
Vi var glade og stolte.
Vi havde overskredet budgettet lidt, men det måtte vi tage på egen kappe.
Værkstedet blev indviet og overdraget til dets ejere ved en lille højtidelighed.
Det har tjent klubben godt i mange år. Det kunne godt have været større - ikke mindst spilværkstedet,
men det var det opnåelige dengang.
Ud over at have tjent som vort værksted, har det også lagt gulv til adskillige klubfester.
Aalborg den 17,12, 2016
Gert Frikke